Juridisk vejledning
Eftergivelse af gæld: regler, betingelser og ansøgningscheckliste
Skylder du penge til det offentlige – for eksempel Skat, SU-lån, kommunale krav eller politibøder – kan du i særlige tilfælde søge om eftergivelse. Her får du overblik over reglerne i gældsinddrivelsesloven, hvilken gæld der kan eftergives, og hvad du skal dokumentere i din ansøgning.
Hvad er eftergivelse af gæld?
Eftergivelse betyder, at Gældsstyrelsen helt eller delvist eftergiver din offentlige gæld. Det er ikke det samme som gældssanering i Skifteretten, som kun vedrører privat gæld. Eftergivelse er en administrativ afgørelse, hvor Gældsstyrelsen vurderer, om inddrivelsen må anses for udsigtsløs, eller om særlige grunde taler for at eftergive.
Hvilken gæld kan eftergives?
Eftergivelse kan omfatte ren offentlig gæld. Typiske eksempler er:
- Restancer til Skat og moms
- SU-lån, der ikke kan tilbagebetales
- Kommunale krav, fx betaling for dagtilbud eller hjemmepleje
- Politibøder og andre strafafgifter (begrænset mulighed)
Gæld, der er opstået ved grov uagtsomhed, svig eller forsætlige overtrædelser, eftergives som udgangspunkt ikke.
Betingelser efter gældsinddrivelsesloven
Gælden skal være uinddrivelig
Gældsstyrelsen skal vurdere, at der ikke er realistisk udsigt til, at gælden kan inddrives inden for en overskuelig årrække. Det afgøres ud fra din økonomi, gældens størrelse og dine fremtidige indtægtsmuligheder.
Varige og dokumenterede forhold
Du skal kunne dokumentere, at din økonomiske situation ikke er midlertidig. Eksempelvis varig sygdom, førtidspension, ledighed uden udsigt til job eller en fastsat rådighedsbeløbsgrænse, der gør afvikling umulig.
Gældens art og alder
Eftergivelse omfatter typisk ældre restancer til det offentlige. Nyere gæld, især opstået ved forsætlige overtrædelser, svig eller bøder, eftergives sjældent. Skatterestancer og SU-gæld behandles forskelligt alt efter opståen.
Helhedsvurdering af rimeligheden
Selv hvor betalingsevnen er lav, skal eftergivelse ikke være urimelig over for det offentlige. Har du formue, friværdi eller mulighed for afdragsordning, vil det tælle imod eftergivelse.
Forskellen på Skifteretten og Gældsstyrelsen
Skifteretten – privat gæld
- Gæld til banker, realkredit, kviklån, private kreditorer
- Behandles efter konkurslovens regler om gældssanering
- Dommeren træffer afgørelse om sanering efter en samlet vurdering
- Typisk 5-årigt saneringsforløb med tilsyn og budgetkontrol
Gældsstyrelsen – offentlig gæld
- Gæld til Skat, SU-lån, kommunale krav, politibøder m.m.
- Behandles efter gældsinddrivelseslovens regler om eftergivelse
- Gældsstyrelsen træffer afgørelse administrativt
- Ingen 5-årig periode; afgørelsen kan være delvis eller fuld eftergivelse
Dokumentationscheckliste til din ansøgning
En veldokumenteret ansøgning øger chancen for, at Gældsstyrelsen kan træffe afgørelse uden at efterspørre yderligere oplysninger. Medsend gerne:
- Seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen
- Opgørelse over månedlig indkomst og offentlige ydelser
- Kontoudskrifter for de seneste 3–6 måneder
- Oversigt over gæld til det offentlige med kreditor og beløb
- Lægeerklæring eller lignende dokumentation ved sygdom eller handicap
- Budget over faste udgifter og rådighedsbeløb
- Eventuel dokumentation for forsørgelsespligt eller samleverøkonomi
- Tidligere afdragsordninger og korrespondance med Gældsstyrelsen
Sådan ansøger du
- Gennemgå din gæld – identificér hvilke krav der er offentlige, og om de kan eftergives.
- Samle dokumentation – brug checklisten ovenfor og vedlæg kun relevante bilag.
- Skriv en ansøgning – forklar din situation, hvorfor gælden er uinddrivelig, og hvilke bilag du vedlægger.
- Send til Gældsstyrelsen – brug deres digitale kontaktformular eller almindelig post. Gem en kopi.
- Følg op – sagsbehandlingstiden varierer. Du kan til enhver tid efterspørge status.
Hvornår kan du forvente svar?
Gældsstyrelsen har ikke en fast sagsbehandlingsfrist for eftergivelsessager. Enkle sager kan afgøres inden for få uger, mens komplekse sager med mange bilag kan tage flere måneder. Du vil modtage en skriftlig afgørelse, som du kan klage over inden for en fastsat frist.
Er du i tvivl om, hvilken vej du skal gå?
Tag GældsTesten og få en anonym vurdering af, om din sag hører til i Skifteretten eller hos Gældsstyrelsen.
Start GældsTestenAnsvarsfraskrivelse: Denne guide er alene af generel, orienterende karakter og udgør ikke juridisk rådgivning. Reglerne kan ændres, og den konkrete vurdering af din sag afhænger af dine individuelle forhold. Kontakt Gældsstyrelsen, Skifteretten eller en advokat for rådgivning i din specifikke sag.