Eftergivelse af offentlig gæld hos Gældsstyrelsen

Når man taler om at slippe af med gæld, tænker de fleste automatisk på gældssanering i Skifteretten. Men en meget stor del af den gæld, danskere er tynget af, er slet ikke privat. Den er offentlig: restskat, for meget udbetalt SU, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, daginstitutionsrestancer, politibøder, licens, underholdsbidrag og lignende krav. Den type gæld inddrives af Gældsstyrelsen, og den har sit eget spor ud af problemet.

Forskellen er principiel. Skifteretten behandler din samlede gæld – både til banker, kviklånsudbydere, private kreditorer og det offentlige – og træffer én afgørelse, der binder alle. Gældsstyrelsen kan derimod kun tage stilling til den gæld, styrelsen selv inddriver. Til gengæld er ansøgning om eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven typisk hurtigere, mindre formel og markant mindre ressourcekrævende end en retssag.

Det betyder, at valget af instans ikke er en smagssag, men følger af sammensætningen af din gæld. Er stort set hele din gæld offentlig, er Gældsstyrelsen den rigtige vej. Har du samtidig betydelig bankgæld eller kviklån, giver det sjældent mening at søge eftergivelse alene, for du står tilbage med den private gæld bagefter.

Betingelserne for eftergivelse

Kernebetingelsen minder påfaldende meget om Skifterettens. Gælden skal være af en sådan størrelse i forhold til din betalingsevne, at du ikke inden for en overskuelig årrække er i stand til at betale den. Det er ikke nok, at det er svært at betale, eller at afdragene fylder for meget i budgettet. Vurderingen går på, om der overhovedet er en realistisk udsigt til, at gælden kan afvikles – og her ser styrelsen på din varige situation, ikke på en enkelt dårlig måned.

Dertil kommer et rimelighedskrav. Eftergivelsen skal samlet set fremstå rimelig, både over for dig og over for samfundet, og den skal føre til en varig forbedring af din situation. Det er her, sagerne adskiller sig fra hinanden. En person, der er varigt uden for arbejdsmarkedet, har afklarede sociale forhold og en gæld stiftet under sygdom eller arbejdsløshed, opfylder rimelighedskravet uden større diskussion. En person med svingende, uafklarede forhold eller en gæld, der overvejende består af bøder eller krav opstået ved forsætlige forhold, vil ofte få afslag – ikke fordi betalingsevnen er anderledes, men fordi eftergivelsen ikke ville være rimelig.

Kernevurderingen er den samme som i Skifteretten: er der reel udsigt til, at gælden kan betales inden for en overskuelig årrække – og vil en eftergivelse gøre en varig forskel?

Endelig lægges der vægt på, at dine forhold er afklarede. Er du midt i en behandlingsforløb, en pensionsafgørelse eller en flytning, der vil ændre økonomien væsentligt, vil styrelsen ofte afvente. Det kan føles som en forhaling, men det er reelt en fordel: en afgørelse truffet på et forkert grundlag er svær at rette bagefter.

Sådan forløber sagen hos Gældsstyrelsen

Ansøgningen indgives digitalt, og den bygger i alt væsentligt på et budget. Du opgør husstandens samlede nettoindtægt, dine faste udgifter og dine aktiver, og du vedlægger dokumentation for det hele. Sagsbehandleren beregner derefter din betalingsevne efter de samme principper, som anvendes ved afdragsordninger og lønindeholdelse, og holder den op mod gældens størrelse.

Vurderingen er dog ikke rent aritmetisk. Styrelsen ser også på de sociale og økonomiske forhold i husstanden som helhed: hvor mange der er om indtægten, om der er børn, om der er dokumenterede helbredsforhold, der begrænser arbejdsevnen, og om der er udsigt til, at situationen ændrer sig. Bor du sammen med en partner, indgår partnerens indtægt i vurderingen af husstandens økonomi, selv om partneren ikke hæfter for din gæld. Det overrasker mange, men logikken er, at rådighedsbeløbet beregnes for husstanden, ikke for individet.

Sagsbehandlingstiden er typisk flere måneder, og du kan blive bedt om supplerende dokumentation undervejs. Udfaldet er enten fuld eftergivelse, delvis eftergivelse mod betaling af et beløb over en kortere periode, eller afslag. Får du afslag, kan afgørelsen påklages til Landsskatteretten, og i mange tilfælde giver det bedre mening at afvente ændrede forhold og søge igen end at klage over en afgørelse, der er materielt korrekt på det foreliggende grundlag.

Dokumentationen, der afgør sagen

Som ved enhver anden sag om gældslettelse er det dokumentationen, der bærer resultatet. Du bør regne med at fremlægge årsopgørelser for de seneste tre år, aktuelle lønsedler eller udbetalingsspecifikationer, et fuldt husstandsbudget med faste udgifter og rådighedsbeløb, samt dokumentation for helbredsmæssige eller sociale forhold, hvis de indgår i begrundelsen.

• Årsopgørelser for de seneste tre år
• Aktuelle lønsedler eller udbetalingsspecifikationer for hele husstanden
• Budget med faste udgifter, gæld og rådighedsbeløb
• Lægelig eller kommunal dokumentation, hvis helbred eller sociale forhold indgår
• Oversigt over samtlige krav, også dem der ikke inddrives af Gældsstyrelsen

Den sidste linje er vigtigere, end den ser ud. En samlet oversigt over al din gæld – også den private – hjælper både dig og sagsbehandleren med at se, om eftergivelse overhovedet er den rigtige vej, eller om sagen reelt hører hjemme i Skifteretten.

Har du også gæld til banker eller kviklån?

Så skal du i Skifteretten i stedet for Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen kan ikke røre ved dine private kreditorer, og en eftergivelse af den offentlige del vil derfor ikke give dig den samlede løsning, du har brug for. Gældssanering i Skifteretten omfatter derimod al gæld under ét – offentlig som privat – og er derfor den rigtige ramme, når gældsbilledet er blandet.

Vil du læse reglerne for eftergivelse i deres fulde længde, har vi samlet betingelser, sagsgang og en komplet dokumentationscheckliste i vores hovedguide om eftergivelse af gæld. Er din gæld overvejende privat, er vores guide til gældssanering i Skifteretten det rigtige sted at begynde – eller du kan teste din sag anonymt her.